Oplysning om Supervision

Hvad er supervision?

Supervision er en psykolog faglig metode og setting, hvor der arbejdes fokuseret med:

  • Professionel læring
  • Rehabilitering af personale i forhold til udfordringer i varetagelsen af borgeropgaver.
  • Kvalitetssikring og optimering af borgerydelser
  • Personalets professionsudvikling i deres løsning af kerneopgaven med fokus på særegne faglighed.

Hvad er supervision ikke

Det er ikke et format, hvor man mødes for at ventilere og diskutere arbejdsmiljø, team problematikker eller problemer med ledelse, almene trivselstemaer eller intern kommunikation. Ved sådanne behov er det lederens opgave at sørge for at der bliver taget hånd om dette i en anden, supplerende kontekst, så supervisions fokus kan rettes mod professionsudvikling og kvalitetssikring af borgerydelserne.

Supervision som læringsformat

Supervisionen sammentænkes med organisationen og de forskellige udviklingsbehov hos medarbejderne – ud fra en analyse/undersøgelse af kvaliteten af arbejdet med ydelserne til borgeren –kerneopgaverne.

Form, rammer, varighed og frekvens

Det anbefales at supervisionen finder sted hver 2. uge i samme lokale, hvor der er arbejdsro. Det anbefales at lederen medvirker til supervisionen som en del af det reflekterende team. Lederens prioritering af supervision og deltagelse deri har positiv effekt på øvrigt personale.

 

Supervisionssessionen anbefales at være af enten 1½ eller 2 timers varighed og for at sikre kontinuitet anbefales det, at samme supervisor er tilknyttet minimum 1 år. Ved skift mellem supervisor anbefales et overlap, gerne med en mesterlærefunktion, for at sikre bedst mulig overgang med indføring i supervisionen, samarbejdsflader med ledelse, evt. øvre ledelse etc. Supervisionsforløb og læringsmål evalueres efter behov, men minimum halvårligt.

 

Supervisionen er individuel, selv når den foregår i gruppe. Gruppen fungerer som reflekterende team og der samles op på alle deltagers læringsmål ved afslutning af hver supervision. Det individuelle læringsmål giver fleksibilitet i forhold gruppens øvrige deltagelse.

Den moderne leders opgave i forhold til supervision

  • At integrere supervisionen med organisationens almene medarbejderudviklings- og læringspolitik.
  • At ledelsen sikrer, at der etableres supervisionskontrakt mellem medarbejder og supervisor, hvor det tydeligt fremgår hvornår og hvordan læringen evalueres/ måles.
  • At identificere hver medarbejders særlige lærings- og professionsudviklingsbehov og integrere og synliggøre dem i en individuel udviklingsplan, så de kan komme i spil i supervisionen.
  • I dagligdagen at sikre en kobling til og opfølgning på læring fra supervision, hvor medarbejdere skal kunne reflektere over temaer, som er betydningsfulde og som har indebåret ændringer i konkret praksis i hverdagens opgaveløsninger.
  • At samskabe et miljø, hvor der gives og modtages konstruktiv feedback, som stimulerer udviklingsmiljøet – både internt mellem leder og medarbejder og som feedback kultur i forhold til borgeren.
  • At man som leder hjælper medarbejdere med at identificere og opløse hindringer for læring; utryghed, konflikter, arbejdspres m.m.

Hvorfor bruge supervisionskontrakt?

Etablering af supervisionskontrakten med læringsmål for supervisionen giver mulighed for monitorering og kvalificeret evaluering af supervision.

 

Kontrakten er en målrettet og konkret guide for den læring i form af professionsudvikling af sikkerhed, kompetence, etisk overblik etc., som der arbejdes på skal finde sted i supervisionsforløbet.

Hvorfor bruge læringsmål?

Et læringsmål sætter en retning for samarbejdet i supervisionen ud fra en analyse/undersøgelse af, hvilke forbedringer, der skal til hos medarbejderen, for at kunne optimere/ levere et bedre resultat med sine opgaver for borgeren.

  • Det indkredser, hvad der skal fokuseres på i medarbejderens supervision uanset, hvilken ”sag, der tages op.
  • Det giver et målrettet fokus på medarbejderens evne til at udføre sine opgaver med borgeren.
  • Det punktuerer, hvad der skal følges op på, for at konstatere om læring har fundet sted i supervisionen.

Hvad er et godt læringsmål?

Det gode læringsmål er konkret og knyttet til praksis - og ikke abstrakt eller et generaliseret udsagn.

Læringsmålet skal indeholde 2 dele:

 

”jeg vil gerne bliver mere sikker på/ lære ……, fordi jeg forventer det vil styrke mit arbejde i forhold til …… (konkret opgave i forhold til borgeren) ”.

 

Målene skal være:

  • Specifikke og Målbare
  • Opnåelige
  • Realistiske og rettidige.

Evaluering og opfølgning på læring

For at effektuere og målrette ydelserne arbejder vi med

  1. Læringsmål: følger op på læring i form af Outcome
  2. Monitoreringsværktøjer
  3. Feedbackprocedurer: at skabe og understøtte feedback-kultur i supervisionsgruppen

Feedback skal være:

  • Direkte i forhold til de forhandlede læringsmål og forventninger, som parterne har til samarbejdet og dets resultater.
  • Umiddelbart og – skal gives her –og – nu i sessionen, inden I afslutter
  • Systematisk
  • Enkelt af forholde sig til - gerne visuelt
  • Tydelig – nem at udfylde eller tale om
  • Give tydelig tegn til hvordan, der kan justeres for at forbedre samarbejdet mellem medarbejder og supervisor.